Instruktionsforløb

Tak for din interesse for vores klub og for tur- eller kapkajakroning (ikke havkajak)

Et traditionelt kursus begynder med en svømmerprøve i marts eller april. Herefter begynder den egentlige instruktion lige omkring 1. maj og slutter ultimo juni. Instruktionen foregår tirsdage og torsdage fra klokken 18 (omklædt og i kajakken) til cirka 21. Derudover skal der deltages 2 onsdage i vores fællesløb i kalveboderne (Handicap).

Når prøverne er bestået skal man afslutte kurset med at deltage i et eksternt løb.

Turbohold er for den trænede sportsudøver. Her foregår kurset 4-5 gange på en uge indtil man typisk er friroet i løbet af 2-3 uger. Krav og prøver er de samme. Turbohold oprettes dog kun, hvis en eller flere instruktører melder sig til at afholde et sådant forløb, hvilket ikke sker hvert år.

Prisen for at blive friroet er kr. 2050, hvilket også inkluderer et EPP2 bevis udstedt af Dansk Kano og Kajak Forbund.

For god ordens skyld vil jeg slå fast, at vi ror i turkajakker i Hvidovre Kajakklub og dette er også bådtypen, man bliver friroet i.

Er du i tvivl om, hvad forskellen er på en turkajak og en havkajak – Læs her

Tilmelding til vores venteliste til instruktionsforløb findes her.