Så er ro-sæsonen 2014 vel overstået. Det er en sæson, hvor sommeren har vist sig fra den bedste side: Masser af solskin og fint rovejr. Det afspejler sig også i statistikken – vi har roet 60.138 km tilsammen. Igen i år ca. 1½ gang jorden rundt!
Sammenligener vi med de tidligere år (hvor vi har benyttet elektronisk registrering) ser det således ud:
– og det er faktisk helt fint. Det er på linje med de bedste sæsoner. Kilometrene fordeler sig således på de enkelte roere 2014. Ser vi på de tre højest placerede, er det tydeligt, at Jakob ligger helt i top med 4.355 km roet, Emma med 2.663 km og Søren Sibbersen med 2.332 km.
Fem roere har roet over 2.000 km: Jakob, Emma, Søren S., Søren Andersen og Stig.
Tak for endnu en god sæson i HvK
– og husk:
- Vintertræning på Langhøjskolen tirsdage (Email udsendes om hvornår)
- Klubaftener om onsdagen – fælles cykling kl. 18.00 fra klubben. (Stig styrer!)
- Fællesroning lørdage kl. 10:00 hvis vejret tillader det. (Omklædt og parat! Husk at få vinterroningstilladelse)
- At have redningsvest på, og følge sikkerhedsbestemmelserne:(Sikkerhedsreglement)