Julehilsen

kære alle,
Så er det tiden at komme med nogle afsluttende bemærkninger om året der gik. Der er ikke meget tilbage af 2014, og det er egentlig lidt mærkeligt; nu havde vi jo lige vænnet os til det!
Jeg synes at det har været et rigtig godt år i HvK med rigtig mange gode dage sammen; sammen om aktiviteter i HvK, det være sig maling af huset, DM,  stævnerne, børnearbejdet, fællestræningen i weekenderne, tirsdagsgym med Bo, festerne og alt det andet.
Tak! For jeg har nydt det og glæder mig til fortsættelsen i 2015, hvor der er masser af nye ting, som vi skal i gang med, løb der skal vindes, renoveringsprojekterne, som løber af stablen lige om lidt. Lad mig lige dvæle lidt ved det med renoveringen: I har sikkert set at vi nu har fået nye porte ind til kajakkerne. Det er elektriske porte, som kan åbnes med vores almindelige nøgler. Bo Husmand og Søren Sibbersen fik et godt tilbud og fik forhandlet det endnu længere ned i pris.
Der er langt mange timer i at montere de nye porte og i den forbindelse flytte rundt på “kajak-parken”. Her kan vi takke Stig, Søren & Bo for en stor indsats.
Besparelserne på portene har gjort at vi kan igangsætte renovering af toiletforholdene i klubben allerede snart, for materialerne er købt ind; dog er de endelige planer for istandsættelsen  endnu ikke helt fastlagt.
Hav nu en rigtig dejlig jul, kom godt ind i 2015.
Der er allerede masser af planer i 2015 og første arrangement er træningsweekend for TalentCenterHovedstaden, som afholdes i HvK 4.-5. januar.
Så er der DM i ergometer i RødovreCenteret d. 18. januar. Her bliver der god mulighed for enten at deltage eller at komme og heppe på dine klubkammerater; unge som gamle øh, masters…. Weekenden derefter, d. 24.-25. januar, afholdes træningsweekend igen i HvK. Denne gang for vore egne B&U roere og Vallensbæk.
Vi kommer med andre ord flyvende ind i 2015 i fuld fart!
stor julehilsen til alle,
kh
Johanna

Talentcenter Hovedstaden holder træningsweekend i HvK

Kære alle,

Som I sikkert ved, så deltager Hvidovre Kajakklub i elitesamarbejdet i Talentcenter Hovedstaden. Således er vi mange klubber i regionen, der deltager – lige fra Esrum i Nord, over søklubberne 361, Gladsaxe, Nybro-Furå til Hellerup til Amgerklubberne og i syd, så os. På centeret har vi Jakob Nielsen og indtil fornylig også Emma Broberg, som imidlertid nu har lagt træningen sammen med landsholdet.

Det har altid været et ønske at træningen og dermed roerne også skulle ses ude i klubberne, men det har ikke altid været så nemt at roere fra så stort et område til at komme fx til Hvidovre. Men det ser ud til at lykkes nu, for den første weekend i det nye år får vi besøg af TCH, som vil afholde træningsweekend i HvK. Der skal nemlig trænes til det kommende ergometer DM. Ole Torp har generøst lovet at stille 2 ekstra ergometre op, så de rigtig kan give den gas. De er rigtig mange roere, så man skal nok ikke regne med at vi andre kan komme til at træne på maskinerne i den weekend. Til gengæld vil klubben være spækfyldt med toptrænede, storsvedende, energiske, larmende unge! Det skal nok blive sjovt. Lad os byde gæsterne velkomne og håbe på mange gode resultater ved det kommende DM.

kh Johanna